Search

Wecycle Copenhagen

Photo: Wonderful Copenhagen
Spisesteder
Cafeer
Address

Islands Brygge 21

2300 København S

Contact

Email:hello@wecycle.shop

Phone:+45 75181855

Wecycle Copenhagen kombinerer to af danskernes yndlingsting cykler og kaffe.

Wecycle startede egentlig som en hobby, da arkitekten Haukur Thorr begyndte at undre sig over, at folk smider ting væk, der bare trænger til en kærlig hånd – som deres gamle cykler. En dag købte Haukur derfor en aflagt Raleigh-cykel på en politiaktion og dedikerede sin tid til at give den nyt liv.

Kort efter projektet var fuldendt, kørte Haukur rundt på sin nye kreation, da han blev stoppet på gaden af en, der var interesseret i cyklen – og Haukur endte med at sælge den på stedet. Da gik det op for ham, at det kunne være mere til hans hobby, og sammen med hans kone besluttede han sig for, at åbne Wecycle Copenhagen.

Siden da har butikken udviklet et stærkt koncept og er i dag et populært sted for både kaffeelskere og cykelentusiaster. De upcycled cykler tiltrækker de kræsne købere, der vil have noget unikt samt den specielle oplevelse, der kommer en med speciallavet cykel.

Wecycle forhandler også Achielle-cykler i vintagestil, der bliver håndlavet i Belgien. Den familieejede virksomhed har eksisteret siden 1946, og de traditionelle cykler oser af nostalgi. Sidst men ikke mindst lejer Wecycle kvalitetscykler ud, så turister også kan indtage Københavns gader med stil.

Præcis kvalitet og oplevelse er essensen af Wecycle, og alt i butikken er nøje udvalgt – lige fra cykelsadlerne til kaffebønnerne. Du kan finde mange danske og lokale favoritter som Leckerbaers brownies (vi elsker dem også) og Mikkeller øl. Tag forbi for at få en god kop kaffe, finde noget lækkert cykelgear eller bare for at beundre de smukke, specialbyggede cykler.

Address

Islands Brygge 21

2300 København S

Related products

Opdateret af:
Wonderful Copenhagen